Filosofi

Det er gennem godt samarbejde, man opnår de bedste resultater. Det er i al sin enkelhed filosofien bag bureauet - og navnet - &Co. Det er i mødet mellem kundernes og vores egne kompetencer, vi får det bedste udgangspunkt for at skabe effektfuld kommunikation.

Samarbejde er imidlertid også et imperativ, hvis man vil skabe meningsfulde sammenhænge i et medielandskab i opbrud - og når man arbejder med virksomheder, der er i markeder, som undergår store forandringer.

&Co. har en markeds- og helhedsorienteret tilgang til kommunikation.

Vores kernekompetence er strategisk og kreativ kommunikation. Vi udvikler strategier for, hvordan man kan bruge kommunikation og kreativitet som løftestang for virksomheders forretningsstrategier og -målsætninger.

Vi er klar over, at vi ikke er alene om ovenstående - meget store - ord. Ingen kommunikationsrådgiver med respekt for sig selv vil i dag være uenig i, at en markedsorienteret, helhedsorienteret, integreret tilgang til kommunikation er det helt rigtige.

Men ét er at sige det. Mene det. Og ønske det. Noget andet er at gøre det. Vi vil gerne vise, at vi sætter handling bag ordene - og hvordan.

Kontakt Adm. Direktør Mikael Jørgensen og aftal et møde på 20 30 66 13 - eller mikael@andco.dk.

Upgrade player!